Julemarked 

d. 7. & 8. december 2024

Den anden weekend i december afholder vi julemarked for hele familien. Begge dage fra kl. 10-16.

Kig forbi til en stemning af "jul på landet ligesom i gamle dage".

Der vil være julemarkedsstemning med 25 salgsboder med alt lige fra julepynt, mikrobageri, bryghus med øl, gin, likør, vin, saft , juletræssalg, lædervarer, juledekorationer, madboder, garnbus med kæmpe udvalg, brændte mandler, hæklede ting, børnelegetøj samt mange andre spændende boder.

Julemanden kommer og besøger gården både lørdag og søndag. Der vil være live musik med juletoner.

Vi har alle dyrene hjemme på gården - 50 Hereford køer, kalve, tyre, 15 Dexter kvæg (Danmarks mindste race), 8 Angus kvæg, får, lam, geder, kaniner, høns, gæs, ænder, fugle, minigrise, kælegrise mm Vi sælger selv kød disse dage fra vores Hereford og Dexter køer, salg af spegepølser, salg af julemedister, juleøl samt mange andre spændende ting fra gårdbutikken.

Kom og kør en tur i vognen bagefter traktoren og oplev gården. Se dyrene på marken, dans omkring det 6 mtr. høje juletræ, spis jer mætte i pølser, æbleskiver og smag på vores nye Nørregaarden øl, som vi har fået lavet til disse dage.

Vi glæder os til 2 juledage, hvor vi hygger med jer og håber, at så mange som muligt støtter op og deltager, så vi kan starte en juletradition for hele familien herude på besøgsgården.

Vi ses til en uforglemmelig og magisk juleoplevelse!

Åbningstider

7. december(lørdag) & 8. december(Søndag): kl 10-16

Entrépriser til julemarked 2024

Voksne: kr. 60

Børn 3-17 år: kr. 40

Børn 0-2 år: Gratis

Større grupper

Ved større grupper (fx busselskaber, pensionistforeninger mm.), kontakt gerne Kenneth på tlf. 20849474, så vi kan arrangere kørsel fra parkeringspladsen.